Der hersker et kaos på mit skrivebord
hvordan det går til er mig en gåde
lidt som om oprydning er et fremmedord
men det er det på ingen måde
Mit skrivebord flyder med sager og ting
men jeg finder altid plads til mere
nu lægger jeg så lige en nøglering
bare sår'n for at illustrere
I skrivende stund er der mad i min mund
og i tastaturet er der krummer
det knaser af birkes og det er på grund
at jeg drysser mer' end det rummer
Jeg fatter det ikke hvordan går det til
min ordenssans er ret så beskaffen
men mit tastatur vil ikke vil ikke hvad jeg vil
hovsa - der væltede jeg kaffen