"Jeg trives ikke!" har jeg lyst til at skrige,
men alt som folk hører mig sige
er: "Tak, jeg har det fint og dig?"
snakken skal helst ikke handle om mig
Jeg har kæreste, hus, bil og job,
men indeni er en tyngende prop,
nogle siger jeg ikke må klage,
men det er svært når uroen vender tilbage
Udefra set virker alt jo så godt,
men indeni ryger jeg snart til skrot,
det er som om jeg ikke virker,
både tanker og hjerne frygtelig knirker
Folk siger jeg skal tage mig sammen,
lade som om alt er fryd og gammen,
det er nemmest og giver "ro",
at lade som om, men ikke tro
At gå på job kan være en prøve,
uddannelse i mad, har jeg måttet øve,
til tider føles det hele som held,
det er svært når man ikke tror på sig selv
Jeg glæder mig til jeg en dag kan føle,
at mine tanker ikke er et stort søle,
jeg lader mig hurtigt rive med,
jeg tror jeg må finde mit eget ståsted!