Jeg sidder på klinkerne så alt virker større og benene ikke skal fyldes med flere opgaver og tryk. Håret lugter. Det stinker så forfærdeligt og hvis andre kunne lugte det ville det være grotesk. Er det mon fra regnens pludselig udbrud da jeg endelig vovende mig ud, udenfor i den Danske sommer som de alle siger skal være så god. Den årstid der er mest eftertragtet og vi lyver overfor os selv og andre om hvor dejligt det er og at solen nok skal vende tilbage i morgen. Solen er dog aldrig væk kun gemt bag de mørke regnskyer. Hvem bestemte at alt er bedst når det er varmt? Hvorfor ikke når det er efterår med bladenes tusinde farver, cardigans og genudsendelser af shows for de bliver jo alle sammen vidst om sommeren også. Det er en årstid hvor der ikke er stress og jag som vinteren med julen eller hvilken helligdag man nu fejre på den årstid, der er så mange forskellige.

Regnen var ekstra kraftig i dag. Shampooen er hvid i mine hænder og jeg masser den ind grundigt rundt i min anden hånd uden blot at lægge mærke til farveforskellen på min hånd og farven. Lugten ændre sig ikke, så jeg lader igen shampooen glide igennem mine fingre og nænsomt igennem mit hår. Sådan som de altid fortæller i reklamerne.

Det bliver ved, ændre sig ikke, bliver bare til mere, det stopper ikke nu, som blodet fra mine hænder under hendes skrig da jeg ramte hende igen og igen og igen i mit indre med sæben der løber rødt ned af mine kinder og farven så rød som rødmen ved kysset og blodskudt efter han bider og klinkerne fra de fire vægge kommer nærmere og trykker sig ind imod min hud og der er mere farve, stadig rødt og knap så hvidt. Dernede, vandet brænder ikke nok shampoo igen, forstærker det mon stanken fra den uskyld der ikke kan rede den evige synder, hende der nyder hvert et slag, psykisk som fysisk bare at der er nogen der lider. Det er så stille med stormen alene men stormen skal nok forsvinde. Vandet er så varmt men hvilken farve er det. Lyst som solens stråler fra mit vindue eller intet.

Kan du lugte mine slag, kan du se, kan du lugte. Det stinker endnu. Min dampende krop har mærker af at lægge ned.

Jeg er her endnu.