Hud der splintres,
Falder af i store stykker,
Ned på gulvet,
Med et klir,
Flagerne knækkes,
Og efterlader store huller,
Et korset af snoretræk,
Retter mig brutalt op,
I stående position,
Binder mig,
På hænder og fødder,
Og på mund,
En dukkemaskerade,
Bestående af skrigende rougecirkler,
Nydelig kjole med kvælende sløjfer,
Og en tavs hjertemund,
Vinker en anden,
Med min arm,
Med leddelte fingre,
Huller i hovedet,
Og åbne benbrud,
Klippes båndene over,
Med rusten hækkesaks,
Der brækker lemmerne af,
Piruetterer kvalmende rundt,
Nejer en enkelt gang,
Og falder med et brag,
Kun en sølle torso,
Spejles i hudflagerne,
Men jeg er fri.