Livet tromler nattefløjl.
Vejrtrækningen accelererer syvmileskridt.
Som en forpustet opblæst nar halser jeg af sted,
efter prestige, anerkendelse og løn.
Men hvad er vigtigere end denne stunds søvnige nattemulm
i paraglidende drømmedyner.
Dyrebare dråbers essens i flaskeskibets spinkle sejl,
og hjemvendte tårers ankomsthal.
Nær ved nær,
alene
under hudens fine net.