Jeg kommer rundt på gulvet
Fortumlet, forbitret, fortabt
I mit eget lille hoved
Der dunker og dræner mig for alle mine vaner
Emil har stilen og stolen omme bagved
Imens jeg blot tager et skridt til
Udover afgrunden
Hvad for noget?
Spørger mange, de er bange
De ser ulykken før den sker
Og så BANG
Den rammer med blå mærker og trælår
Det gør ondt endnu og helt ind i næste år
Der er nogle der hvisker
Eva og Adams slange er omme bagved,
Tys, lig nu helt stille.
De giver tegn til at komme frem på vejen
Jeg kan være i deres lomme
Ligesom saltlakrids i højre hulrum i kinden
Gemt
Det er ikke noget jeg beder om eller kaster med
Jeg har stadig dårlig samvittighed
En kronisk dårlig smag i munden
Jeg er dårligt selskab
Jeg har smagt på det gulv
Ejet det og vejet det
Nu er det tid til at jeg tramper og ramler og banker
Men jeg synker ned i dets egetræsbelægning
Og Kim Bildsøe har stilen omme bagved
Han ligger ikke ned
Han har travlt med at tilkæmpe sig spotlight på news-kanalen
Den eneste der stadig lever på indhold
Og ham
For omme bagved står de alle
De stirrer på mig og mit vanvid
Tag dig god tid
Vis os gulvet af parket
Lav en piruet,
Imponer os nu forhelvede
OK, siger jeg
Og så ruller jeg