Jeg har spist alle mors forvandlingskugler
svømmet i drømmens sø, frisk fisk
fortumlet og forsovet, forsvundet
Det er ikke normalt siger damen med hatten
og bryder ud i sang om kysten
hvor paradiset lå imens solen dovent
vandrer fra morgen til aften
De har jo ikke noget tøj på udbryder hun
og vækker mig med sin nasale hosten,
giver mig stik af dårlig samvittighed
Forargelsen dræber morgengryets børn
og vejen bliver sporløs under kvikke fødder,
fortaber sig nu og da indtil alt ryster
krop og sind sammen igen