Varme og glæde omgiver mig
Og fylder mig med håb!
Musikken spiller for fulde lyst
Mens glemte venner råber mit navn
Og lyset blinker flirtende til mig.
Jeg griner af sure mennesker
Mens jeg dansende, snurrer rundt alene
Eller... er det egentlig gulvet, der snurrer rundt
og mig der står ubevægelig på bordet?
Stille forsvinder lyset bort
Når jeg ud i kulden vælter.
Musikken erstattet af larmende ingenting
Forvirring lammer mit hovedet.
Vaklende ben hjælper mig af sted
Nu hvor jeg er alene
Men ikke ene
Kæmper mod sorgens mægtige tag.
Men når sorgens tid er forbi
Hvor skal min verden da bestå?
Troskyldigt overvejer jeg at gøre noget dumt:
Farve politiets hvide biler røde
Skubbe cykler i Åen
Drikke tequila for ti
Stjæle til de fattige
Alt og intet
For blot én gang mere
At have noget at bekæmpe.
Jeg lægger mig på den kolde jord
Og forestiller mig, at nogen skal komme
For at fjerne mit hjerte, der tikker i den forkerte retning
Og sige at de ikke kan leve uden mig
Men intet andet end mudder omfavner mig
Og regnen foregiver tårer.
Måske vil døden kigge forbi
Men jeg griner blot grumt af ham
For livet er min eneste ven
Som jeg elsker og passer på.
Vemodigt vender han sig med leen bort
Og med dukket nakke går han fra mig.
Igen er han ramt af fordomme og had
For ham er verden også et ensomt sted
Den kutteklædte får et sidste forstillede smil.
Jeg drager så beslutsomhedens suk
Med melankoli ryster jeg posen
Og går gennem byens og nattens gader
Forbi tomme vodkaflasker
Og rige fattige i gyderne.
Sindssygens latter rammer mig
Men fortrækker sig ligesom den er kommet.
Med store øjne
Og en spinkel krop
Med et håb om intet håb
Sænker jeg mig i Åen ned
Og lytter til havets fjerne musik.
Åh! hvis blot livet ikke fortrak sig
Mellem rustne cykler og vand!
Men vennen min kalder gennem mågeskrig
Og dyre fadøl venter på mig.
Jeg kravler op på land og ser mig omkring
Alle ser på mig
Med beundring.
Med trøst.
Ubetydelig, måske - i livets forstand,
Men nattens frihedskæmper!
Sirener melder deres ankomster i det fjerne
Mænd i uniformer løber forbi mig
Opdager mig ikke
Kold og våd.
Med en rød sprittusch i hånden
Nærmer jeg mig med barnlig glæde
De skinnede, hvide biler.
Fantasien nyder frihedens ånd
Og senere nyder kroppen
bagsædets trygge varme.