Jeg kan huske de grå morgener som var de i går
Jeg kan huske den lange gåtur på vej i skole
Jeg kan huske den meningsløse tomhed som fyldte mig hver gang jeg så den grå-røde bygning
Den grå-røde bygning som bandt så mange negative ord til sig
Den grå-røde bygning som skulle forestille sig at være et springbræt
Jeg kan huske de mange dage hvor jeg ønskede alle døde i de små lokaler
De små lokaler hvor alle mine venner sad
Hvor alle mine kammerater sad
Jeg kan huske deres spytten som var det i går
Jeg kan huske deres snæversynede livsopfattelse
Og selvom jeg en enkelt gang forsvarede mig selv
Så kan jeg stadig huske ydmygelsen og den psykiske terror
Jeg kan huske jeg 7 år senere ser de samme ansigter og går forbi dem
Nogle hilser som om det aldrig var sket
Andre kigger ned i skam
Tror jeg nok
De fleste går bare forbi mig
Enten kan de ikke huske mig
Eller også lader de som om
Jeg kan huske min sorte taske som blev smidt i en sø
Jeg kan huske hvordan jeg kom våd hjem med mine bøger i hånden
Jeg kan huske min mors uforstående rysten da jeg sagde at jeg bare havde taget en lille svømmetur
Jeg kan huske min afstraffelse
Jeg kan huske de fire grå vægge på mit værelse
Jeg kan huske de første 11 år af mit liv
Jeg kan huske
Jeg vil ikke huske...