Lange nætter liggende i sengen
ventende ved telefonen, som ikke er på lydløs
for det tilfælde, at du ringer til mig
for først at fylde min ører med søde ord
og efterfølgende afslutte samtalen med at spørge mig,
om du må overnatte.
Naiv som jeg er, giver jeg dig altid lov.
Denne gang mener du det, du siger, at du føler,
og de ting, du siger, at jeg er.
Håber jeg.
Vi snakker og snakker
om vores fælles fremtidsdrømme,
om hvordan det bliver og kommer til at være.
Mit blødende hjerte har fået forbinding på,
og jeg mærker atter sommerfuglene i maven,
glæden og lykken ved at have dig hos mig igen.
Men den magiske nat ender ligesom alle de andre nætter.
Om morgenen er stemningen forandret.
Du tager dine sko på og forsvinder ud i morgensolen,
og så går der gerne en måneds tid, før jeg får dig at se igen.