I dag var som en skøn sommerdag
Solen spredte sine stråler ud over vores blege kroppe
der gerne ville farves til en mørkere kulør
som passede til de lettere gevandter som dagen indbød til
Vi mærkede varmen og nød den i fulde drag
stemningen frembragte det gode humør og alle fik et tindrende smil
som blev modtaget med glæde og eufori
Et højt is salg til kunder der var i den syvende himmel
det passede i de veltilfredse sælgeres kram
alle var blevet begunstiget på denne overdådige dag
En forårsdag midt i marts måned med dens herlighed
fik vi denne pragtfulde solskinsdag
et glimt af den kommende sommer
I dag var det ligesom en skøn sommerdag