Musikken fejer
over gulvet gennem salen
saxofonen tryller
dine øjne lyser
dansen er glædens varme gæst
klarinettens længsler
tanker løftes bort
blodet bruser i årerne
fryser langsomt til is
vi svæver afsted
gennem tonernes blå brænding
dansen løfter sløret
mine øjne ser klart
den hvide ensomhed på vej
jeg kan ikke nå dig
vi er i dansen
så tæt så fjernt fra hinanden
ved ikke, hvad du vil
ja, jeg hører dig
med hele min sjæl jeg råber
du hører mig ikke
ømhed og vemod
kærlighedens himmelstige
fandt vi blot første trin
musikken ebber ud
stemmernes symfoni vokser
uendelig afstand