Byen ligger mørk
vi går ad stierne
engen er sort
Skæret fra fjern industri
oplyser himlen
Vi taler ikke
Du stopper
det samme gør jeg
Du har et fast greb
i min arm
Du vender dig mod mig
og dine øjne er mørke
Du siger intet
Jeg ser det ikke
før jeg mærker det
Først blidt
som du plejer
så krævende og råt
Der er ingen varme
ingen venlighed
at spore i dine øjne
Ren overlegenhed
Vi bevæger os ikke
tiden står stille
Der er ikke andet
end dine mørke øjne
din hånd om min hals
Den mentale overlegenhed
Den fysiske styrke
Den velkendte støvede lugt
trænger sig på
du gør, som du behager
Jeg ved
at jeg besvimer
hvis du bliver ved
Men det gør du ikke
Du slækker grebet
nøjagtig i tide
og blodet bruser
direkte til min hjerne
Jeg svajer et øjeblik
det prikker under huden
Jeg ånder tungt
Du tager min hånd
kigger mig i øjnene
du er dyb og mørk
intens
Og varmen strømmer over i mig
Der er ikke behov for ord
ikke nu
Den ultimative tillid