Jeg vover i mine destinationer
Fremmede og forarget
over spydenes fordomme
venter i togets perron
Står stadig stille
tiden som kriger
bekæmper mit ego
Ilden fodrer mit ekko
Mens iler passagerne til udfordringer
Såkaldt arbejde
beskyttende under uniformernes sympati
hviler forlegne i rutinens labyrint
registreres bekræftende af forvredne masker
i ærlighedens glasskår
oprevet som konfrontationens øjeblikkelige gys
fejet under tæppets geometri
intet svar
utilgængelig trækker eksistens drivkraft
stop
Jeg har fået nok
af urets tikkende afslag
jeg rejser mig op
fra virvar
med lyst
beslutsom under min skal
træder på sømmenes spidser
dyb indånding tæller med justerings stemme
vender blikket til side
hvor fremtidens svævende skygge synger
bærer en kurv med ekstatiske blomster
min glæde