Kan du høre denne stille kalden
Kan du mærke smerten i mit sind.
tiden har nu læget alle sorger
Men til tider falder mørket ind
Du var altid helten i min verden
fyldt med tanker, følelser og ro
Og fra jeg var ganske lille pige
gav du mig håbet, kærlighed og tro
Det var dømt til ufred, råb og skrigen
Der blev sagt så mange dumme ting
ungdomssind og mange onde tunger
Skabte splid og kørte alt i ring.
Lidt forsigtig fandt vi atter troen
på hinanden og på livet vort
Snart blev alt dog atter vendt på hoved
og vor fremtid den blev alt for kort.
Når jeg sidder her og tænker på dig.
Håber jeg på at du ser mig her
at du hører når mit hjerte på dig kalder.
at du aldrig vil forsvinde mer'.