Når månen langsomt sejler mod vest...
vil jeg vande stjernerne. For dig Også når der er blæst...
Nå mørket langsomt bliver sort...
Vil jeg vandre på Mælkevejen efter DIG..Med livets søkort...
Selv om jeg ved mørket igen bliver lyst...
Er dine farver, for altid malet i mit bryst.
Et liv på kanten af kysten...
Får mig aldrig til At miste lysten...
Til at høre lyden Af min stjernerne sang til månen's vande
Ja dine øjn er i sandhed mine..dette jeg nu har måtte sande..
Tak cariti