Fire ved et bord
Fire om et ord
To på ti
To på toogtredive
5 million
1stitution
to, der ikke forstår to på ti
to, der synger samfundsmelodi
elsker ingenting
forstår ikke børnenes situation
men de skal ha en million
og få afløb for silikone
og andre tomrum,
som løber tør for ingenting
børn blir bimmelim
fjernsyn flimmeflim
i et fjæs,
hals, hæs, fjæs
hæsblæs trompeten,
før de famler sig ihjel,
og fortæl, at de kan selv
vi sku leve livet
ikke kede os på shell
imens der er pause og ingen kigger
så ser vi solens gang og slikker
os om munden som en sulten ræv
der flygter fra alle, der kigger
alle kigger, alle slikker,
sig om munden,
imens de citerer Steensen Blicher
og tænker over hvad fanden blik egentlig er,
og hvor svaret på virkeligheden er,
for vi vil ikke bare høre det,
men leve det,
før vi drukner i en sø
uden dækning, sækning, kliphækning
uden baghjulstræk i et dragerace
med et smil der smadrer pokerfjæs
sender syden søde tanker
til alle dages nat
og den ene på toogtredive
siger til den anden
godnat, skat
og smiler halvt,
før han flyder ud i evigheden