Mit hjerte ødsler denne kærligheds betegnelse ud til dig. Mor jeg tilgiver dig!

Hjertet mit var fuld af had. Det var sort som briketter af kul. Det var hadsk og hadefuldt herfra og til månen.

Jeg slipper det onde ud, jeg glemmer og jeg tilgiver alle de sager.

Jeg kan ikke bære på alle de sorger mere. Mor? Jeg kan ikke lide at hade dig mere.

Jeg ved du gjorde dit bedste i tider, jeg ved at du altid på en eller anden måde har kunnet lide os.

Jeg ved du gav os forfærdelige dage, jeg ved også at du er så ubeskriveligt ubærligt ked af det.

Tårene mine som strømmer ud til lange åer. De er tørre nu og jeg vil lære af det hårde.

Jeg ved du undskylder i dit inderste. Alkoholen, stofferne, mændende gjorde det hele meget værre og Psyken din var aldrig god nok til at kunne bære det.

Jeg slipper dig, tankerne og det helvede du bød os. Jeg tilgiver din sjæl og det menneske du var dengang. Jeg er ligesom kommet videre.

Mor? ligemeget hvor du er i verden og om du læser disse linjer, vil jeg takke dig for det liv du givet mig. Selv om det kun var sort og helvede. Så kan jeg bruge styrkerne jeg fået igennem det til at blive meget bedre.

Vil uddanne mig til social og sundhedshjælper. Arbejde på plejehjem og med handicappede mennesker. Min empati og hjerte vil give andre glæde.

Vil gøre en forskel her i verden. Jeg er stolt af mig selv. Jeg er stolt over at jeg faktisk er kommet her hen.

Datter til en alkoliseret, stofmisbrugere, vagabond i perioder "mor" og disse " " er fordi en rigtig mor er tilstede og øser med kærlighed og mange andre faktorer. Hun var der kun når børnechecken lå på bordet.

Jeg tilgiver dig! Tilgiver dig for min skyld.