Jeg spørg til dit liv
Jeg vil vide alt om alt, som om jeg skal dø snart og blive til solen
Begge mine lunger og lokalet er fyldt op med røg
Jeg slingre baglæns og vælter ind i bogreolen
Jeg ser dine støre blå øjne og din krop den utydeligt sørger for min
Fik med slørede øjne øje på din tatoverede arm og jeg mærkede noget klikke på plads
I hovedet
Jeg prøver at komme i tanke om dit navn imens jordens flade forsvinder under min spinkle krop
Everything i touch turns to shit
Hvisker du
I mit fravær
Jeg har aldrig forstået ord
De splitter følelser
Selvom du er gennemsigtig ser jeg dig
Og du hviskede at du elskede mit flammende hår senere den nat mens dine hænder søgte min skat
Sol, sne, ilt, vand, røg, kræfter, køn, celler og gener.
Sol, ilt, forår, vand, røg, kræfter, celler, trappesten, beskeder, 10000 kilometer i.m.e.l.l.e.m os.
Sol, ilt, sommer, vand, kræfter, gener, celler, vokser, selvom, du melder, dig ud.
måske er det lidt underligt, at jeg har lyst til at græde ud men jeg kender ingen ansigter her
eller navner, der bevæger mig roligt.
Du gestikulerede sindssyg med dine arme da du forlod os.
Tænk hvis det var en kvinde der forlod sit barn og sin mand, på grund af lidenskab og liderlighed
Jeg tilgav dig med det samme.
Selvom min vrede indvendig var en stor mands.
Du delte dit sæd med en anden.
Tænk hvis det var mig, der forlod dig og mit barn, for at lave flere børn med en anden.
Jeg tilgav dig
Jeg forstod dig
Og nogle gange kiggede jeg på hende og opgav indeni og ønskede at det var mig der var dig
Det er som om hun kender alle mine synder når hun kigger på mig selvom hun ikke gør det så tit
Og så drømmer jeg at jeg vil bo på midten af noget der er højt
Og jeg drømmer at jeg falder og falder og falder
Og at der ikke er nogle der savner mig
Jeg savner tit dig
Du efterlod dit dna hos mig
En tyk rød tråd
Og den tråd er
Amazone floden
Hvor vores sjæle flyder ud
Ligesom vi flettede fingre på altanen på Nørrebro
Og hørte Jimi Hendrix
Og alt var bekymrende kalligrafstreger
Og underlige fester
Og i morgen rejser du til Afrika med skibet
Jeg kender ikke det liv du har derude på havet
Og jeg tror du efterlod mig en slags håndgranat i min inderlomme da du gik ud af døren
Og jeg lå med floden på sofaen og jeg vidste at du ikke ville komme igen aldrig nogensinde
Du havde vist mig en video på din nye iphone.
Det var med en Thailandsk pige der fodrede en elefant med bananer og jeg kunne høre hendes pigede grin og også dit bag kameraet og jeg besluttede mig for aldrig at ville rejse til Thailand nogensinde.
Siden har jeg kigget på hendes facebook side ofte hun er lille meget mindre end mig altså med hovedet og fødderne hun er grim selvom hun egentlig er pæn hvis det bare var fordi at hun altså ikke havde haft noget med den røde tråds ende at gøre gad vide om hun bader i floder sammen med dig
Jeg har været ude 5 gange siden floden
Og drikke gennemsigtig vand jeg kunne aldrig styre det og jeg så andre mænd men vi delte ikke samme celler og jeg forstod dem aldrig de forstod aldrig mig men jeg var spændende og de ville virkelig floden men jeg ville ikke invitere dem indenfor i solen og ved du hvad det er så underligt hun godtog aldrig nogle udover ham
Jeg sad på gulvet inde på det værelse vi havde tapetseret med sommerfuge og guld og blomster og jeg sad med hoved klynget ind på siden af mahonie sengen og jeg ville ikke kunne sige dig om jeg sad sådan hver dag i en uge eller i over et halvt år for jeg tog aldrig tiden den gik bare på tunge rytmer som flodens åndedrag
Hvis jeg skal forklare det nøjagtigt var jeg en computer tømt for alle data hvad kan man bruge sådan en til
Jeg vuggede floden
Kyssede den svalt på panden
Det er som om jeg altid er lige ved at knække en blyant
Nogle gange så forestiller jeg mig at vi er flodens ender og gode venner og vi leger sammen vi er fire år og du er en måned ældre end mig vi har lavet en hule i nogle buske og der er rebs på buskene og vi lægger dem i en snavset stålgryde og jeg finder en regnorm og du synes at jeg er sej fordi jeg tør holde den og fordi at jeg ikke er særlig piget du tager fat om en af mine krøller med små snavsede drenge fingre og hiver men det gør ikke noget for sådan er det bare med dig og mig og vi leger at når vi engang bliver store så skal du være far og jeg skal være mor og så skal vi have et barn hun bliver en flod og vi kalder hende for Freya.