Der er ånder i hver en krog
jeg lever
med dem
som usynlige bånd og
lyde der ikke vil gå væk
tæller skridtene over gulvet
en dør på klem
til landskaber
med hænder
i rammer
lapper på knæene og leg
i silhuet
mod en bevægelig
sommerhimmel
vægten af hunden
vejer
tårerne
under pæretræet
hvor jorden brænder
ansigter
der ikke så
lyset i dagen
synden gemt væk i låste skuffer
får engle til at græde
om natten i vellyst
måske i smerte
jeg mærker røglugt
fra lyset
i den gamle stage
de døde har deres eget sprog
vi giver plads til hinanden