Svøbt i nattens tågetæppe
gik han af ukendte stier i mørket
månens stråler gav genskær i skovsøer
i hans blanke øjne
Omgivet af intetheden
selv ved fuldt dagslys
marcheder han videre
på vej imod en endnu ukendt destination
Det rev i krop og sjæl
den velkendte efterårsstorm
ruskede op i visne blade
gav plads til nyt liv og håb
Endnu blodet piblede fra friske sår
men det var andres smerte
der i sidste ende pinte ham
han var tapper for dem
Til sidst satte han sig ned ved bålet
lod flammerne fordrive mørket
ildens varmen fylde
og morgendagen gry med fornyet mod