Sort som natten foretrækker jeg dig.
Du lokker med din forførende og eksotiske duft.
Først efter du er blevet knust står dit sande væsen malet.
Filtreret og udvandet kommer du ud i røg og damp.
Som den sorte svane spreder du dine vinger ud og modtager anerkendelsen du fortjener.
Du holder mig vågen hele natten.
Du er min afhængighed og jeg er ikke klar til at give slip.
I din reneste form indtager jeg dig råt og usødet.
Du vækker noget i mig og giver mig ny energi.
På trods af min kærlighed til dig, deler jeg dig gerne med andre.
Du har en særlig plads i min hverdag, morgenkaffe!