Det korte af det lange er,
at hvide løgne virker, i mange henseender.
Senere væver forklaringerne
sig ud på afveje,
for derefter at vikle sig ind i
modificerede sandheder,
kaster skygger på hensigten,
sætter lus i skindpelsen,
og kører skævt eller helt hen i hampen,
skallerne hænger løst,
skårene kan ikke klinkes
og, troværdigheden er hul.
Hvordan kunne det gå så galt?
Jeg gyser ved tanken om
nulpunktets nulpunkt,
løgnens endestation,
min, vildledte beslutsomhed.
Godt så, på en skala fra 0 til 10,
er jeg vist nede på frysepunktet,
herfra, kan det kun gå fremad.