Igen ligger du der
Fordrukken over et bord
Du gik ud for mange år siden
Slået ud af livet
Din barndom er som et åbent sår
Som tiden bare ikke kan hele
Så du hjælper tiden på vej
Pakket ind i endnu en ligegyldig fest
Dig som festens midtpunkt
Og du var god til det længe
Altid sjov
Altid god for en flaske
Og en flaske mere
Du var venners ven og inde
Og mændenes kvinde
Du grinte pinslen ud
I hysterisk latter
Og platte vittigheder
Sang lange fællessange om rigtige venner
Dem der ikke kan købes for penge og som tager deres hunde med i himlen
Mens du delte ud af endnu en flaske
Du er stadig en af dem der aldrig går hjem
For hjem er hvor hjertet bor
Og dit er hjemløs
Altid har du prøvet at dele det ud
Men ingen tog mod
Hellere ikke dit hjerte af honning
Og nu ligger du der
Suttens dronning
Jeg hilser ikke mere
For du kan ikke kende mig
Og jeg ikke dig
Din krop er faldet sammen
Ansigtet lagt i forpinte folder
Tænderne faldet eller slået ud
Af hadefulde mænd og uforsonlige fortov
Men jeg holder øje med dig
Og hver gang du endelig går ud
Og bevidstløs ligger over endnu et bord
Har jeg lyst til at stryge dig forsigtig med håret
Og hviske dig min kærlighed