4Stjernefiskerknægten og den vilde sølvmånet...
Da spørgsmålet var stillet lagde den skinnende sølvmånetiger sit ... [...]
Eventyr og fabler
9 år siden
1Til min bedste ven
22. maj 1999 · Kære Emil · Undskyld jeg skubbede dig! Undskyld, undsk... [...]
Blandede tekster
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Elvira Storm (f. 1988)
22. maj 1999

Kære Emil
Undskyld jeg skubbede dig! Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg er virkelig ked af jeg gjorde det, men du sagde jo du kunne flyve, du sagde jeg ikke turde skubbe dig, men det gjorde jeg Emil, det gjorde jeg jo. Du fløj bare ikke som du sagde du ville. Eller jo, du fløj da et lille stykke, men så landede du meget brat på klippesiden. Du blev fuldstændig smattet ud, det var faktisk ret sejt, du skulle virkelig have set det! Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre. Måske kunne jeg selv springe over på den anden side? Bare fordi du ikke kunne, betød det jo ikke, at jeg heller ikke kunne, vel? Men der var så meget blod, da jeg så efter og du bevægede dig slet ikke, så jeg klatrede ned til dig. Jeg blev bange og kaldte på dig, men du svarede ikke, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre nu. Jeg ved det faktisk slet ikke.

1. juni 1999
Emil, jeg savner dig så meget, du var min bedste ven, og alt det sjov vi havde, det har jeg ikke med nogen andre. Jeg føler mig helt alene Emil, jeg gør. Jeg har ikke sagt til nogen at det var mig der skubbede dig for jeg er bange for at din far og min far og din mor og min mor vil blive rigtig rigtig sure. Måske også kede af det. Tror du jeg får stuearrest, hva? Det er ikke sjovt når du ikke er der til at sende hemmelige beskeder. Og blinke signaler med lommelygten om natten, når ingen ved det.
Ved du hva? Din begravelse var slet ikke spor sjov heller. Alle græd hele tiden og ingen ville lege. Du skulle have været der så kunne vi have haft det så sjovt og grinet og løbet som vi plejer... Nårh ja, du var der jo på en måde også, men det er ikke rigtig det samme, når du er død, vel? Ej for helved, jeg savner dig så meget! (Undskyld jeg bander)

2. juli 1999
I går så jeg dig! Du kom og besøgte mig, og hvor blev jeg bare tusind gange glad for at se dig. Det var jo over en måned siden jeg havde set dig sidst, og så længe har det aldrig været før. Du er blevet en spøgelsesengel nu. Du er rigtig rigtig rigtig RIGTIG flot Emil, de andre på skolen skulle bare have set dig, især Lars den nar! OG NU KUNNE DU RIGTIG FLYVE! Jeg råbte til mor og far at de skulle komme og se det, men da de kom, hev de mig væk fra dig. Jeg lover at hvis du besøger mig igen fortæller jeg det aldrig aldrig til nogen i hele verden!

22. december 1999
Emil, jeg ved godt du siger du ikke kan være hos mig mere, men du må ikke tage væk, det må du virkelig virkelig ikke, for så bliver jeg helt alene. Jeg har ingen her at være sammen med og snakke med, alle hader mig og jeg hader alle de voksne og psykologer og lærere og lektier (især matematik) og Lars den nar! Hvorfor må jeg ikke komme med dig, Emil? Jeg har tænk på noget. Hvis jeg springer ud fra den klippe ligesom dig, så bliver jeg også en spøgelsesengel og så kan vi flyve væk sammen? Så er det kun dig og mig for evigt og evigt og altid!

25. december 1999
Hey, du havde ret Emil, du havde ret! :) Så kunne du virkelig trylle som du sagde! Jeg håber fandme at du har det godt, der hvor du kom hen (Undskyld jeg bander) Ved du hvad? Efter du tryllede mig til den heldigste i verden er alt blevet bedre. Gæt hvad! Alle hader Lars ovre i skolen :) Han fik så mange tæsk i går, ha ha. Og min mor siger jeg ikke længere skal gå til psykolog, er det ikke fedt? Alle kan lide mig og jeg kan gøre alt hvad jeg vil og jeg har endda fået det snowboard til jul som de sagde, de ikke havde råd til. Du ved godt jeg kommer til at savner dig rigtig meget, ikk? Men nu hvor du gav mig den gave kan jeg godt klare mig alene, det tror jeg sgu! (Undskyld igen)

Jeg er stadig lidt ked af jeg skubbede dig, men ved du hva? Måske er det alligevel meget godt.

Jeg elsker dig!
Din for evigt og altid
Zara
Forfatterbemærkninger
Vi fik 20 minutter til at skrive en kærlighedshistorie og en voldsom oplevelse vores karakter havde været igennem. Jeg valgte at slå de to ting sammen

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/07-2014 09:08 af Elvira Storm (Natt) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 749 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.