Igennem natten,
vandrer du.
Du og din forskruede karakter.
Igennem haveindgangen lister du i søgen efter mere.
Mere vrede, mere jalousi
plus flere psykotiske øjeblikke
og mere melankoli.
Jeg plejede at holde om dig,
-men det gør jeg ikke mere.
Så igennem nattens bitterhed stirrer du,
stirrer du på os mens du ler.