På anden sal i vores blok
der bor der en der hedder Koch
han har en vældig børneflok
og konen hedder Dorthe
Det ved jeg for hans stemmepragt
får sommetider overmagt
man skulle tro han bruger tragt
den er i alt fald forte
De ryger begge Escort Light
det samme gør den store knejt
de er sgu' altid fit for fight
for lunterne er korte
Nå, så en dag var fanden løs
og han var godt nok generøs
han råbte højt 'sin dumme tøs
hvor er min hvide skjorte'
Jeg hørte konens skingre røst
'hvis det ka' vær' til nogen trøst -
så dér du har dit kravebryst
men knapperne er borte'