Jeg er en fisk så vidt jeg ved
Jeg kan umuligt være en fugl, for jeg er ude af stand til at flyve
Så hvorfor ligger jeg her, omgivet af sandkorn
Fisk burde ikke trække vejret på land
Engang var jeg en lykkelig fisk
Jeg legede i vandet
Men nu er bølgen uden for rækkevidde
Er der ingen derude der kan hjælpe mig, jeg er døende
Bare en lille hånd, det kunne hjælpe mig væk fra denne smerte
Jeg kan smage det saltede vand, jeg ved at det er nært
Det gør ondt at være så alene, er der ingen der ude et sted?
Jeg føler mig så udsat, så svag
Jeg kan mærke de bitte små fugtige sten mod min kind
Og det gør ondt at jeg skal se sådan ud
For jeg ved at jeg er en smuk fisk
Måske med en smule håb, kunne jeg nå bølgen
Måske skulle jeg give det en sidste chance og selv vælge min skæbne
Så jeg hopper af sted med al min styrke, mens bølgen nærmer sig
Jeg kæmper for at nå den, jeg kan mærke den mod min hale
Pludselig da jeg kigger ned ser jeg en strøm af smil
Alle fisk jeg nogensinde har elsket ser mig i øjnene
Jeg lader mig forsigtigt glide ind i bølgen, tilbage til hvor jeg hører til
Og nu hvor jeg svømmer igen, ved jeg, at jeg aldrig var alene