Så sart og fint spirer spæde begyndelser
frisk af den kolde golde jordgrav.
Til fuglenes glade forårs-sange
springer livet ud i påskesolens lys.
Modet vågner dybt i den mørke muld.
Der er grøde på vej.
Ivrige stemmer lyder forventningsfuldt
i den friske fornyende luft.
I tillid og håb genopstår troen på
vårens vækst.