Egentlig går jeg og er skide ræd
For alle de mænd der kan gør os fortræd
Ved at starte en krig hvis det er det de vil
Mens jeg bare sidder her og ser til
Eller osse kan jeg slippe min vrede fri
Bruge af min indre livsenergi
Danne en mental ordbarrikade
Starte en hel fredsommelig ballade
Kaste med garn og bombe med bolsjer
Så kan de lære det disse fjolser
Der synes jorden skal være et sted
Hvor der ikke skal være fred
Jeg bliver gal jeg råber og skriger
Kom så folkens drenge og piger
Mænd og kvinder kloge og tosser
Nu skal vi vise dem hvem der har nosser
Og ovarier nok til at belære
Disse mænd i at det svære
Ikke er at starte en krig eller to
Men lade freden være i ro
Fred er en sart og skrøbelig blomst
Og det er ganske enkelt omsonst
At tro den kan reddes og plantes igen
Når først dens rødder er svunden hen
Så skal den såes i jorden som frø
Plejes og vandes for ikke at dø
Det tager tid før den står flot og stor
For atter at passe på vor jord
Så lyt kære mænd jer der har magt
Lyt til det jeg forsøger at få sagt
Hold jer fra krig giv freden en chance
Så vores jord forblir i balance.
Mellem nord og syd samt vest og øst
Inde på land og ved hver en kyst
Og Folk kan leve med fred og ro
Og jorden forbliver et godt sted at bo