tågen er frosset
og hele den kolde dug
er nu krystaller
på træernes små grene
og langs den slanke stamme
jeg skælver af angst
mit indre er dybfrossen
gennemskuelig
som den rene isskulptur
der frygter den varme sol
hvad skal der gøres
behøver du at spørge
når jeg er din ven
og gør det bedste jeg kan
puster lidt sanselighed
kæresten råber,
røber en hemmelighed
du er sidste 'mand'
miraklet uden nåde
kampen om livet, om hjælp