Jeg bygger luftkasteller
af rene sarte drømme
de svæver som bobler i vinden
brister ved mindste berøring
men jeg bygger videre
både i vågen stilstand
og i sarte drømme
øjnene sløres
af de glinsende bobler
jeg famler mig frem
finder luftspejlinger af lykke
ægte veje
som fører ægte steder hen.
En enkelt ekstra stærk boble
svæver videre
glinser i alle regnbuens farver
jeg lader mit blik fokusere på den
skaber nye sarte drømme
i dens billede.