med tiden kunne han været blevet stor
men samfundet havde ingen kære mor
alt havde hun taget fra ham
selv håret til hans kam
så han overlevede med en kold skulder
og i hoved begyndte det at bulder
med tiden skadede det hans sind
han lukkede ikke mere folk ind
han havde fundet sin egen ro
på Gud havde han lagt sin tro
men under huden kogte vreden stærkt
resultatet af moderens værk
hans liv blev hængt i en tynd tråd
og ingen hørte hans stille gråd
han bar smerten i tavs ensomhed
og viste aldrig nogen hvor meget han led