Jeg kender ikke
ansigtet i spejlet
det stirer så intenst
helt i gennem mig
som var jeg blot
en tåget masse
foran et spejl
måske stjæler spejlet sælsomt
min krampagtige krop
måske er jeg ved at blive
det lille pust af luft
du føler
hver gang du lukker en dør
alt bliver mathvidt
som friske løgringe
tiden stopper
din verden holder vejret.
Husk at trække luften ind
lade tiden passe sit tyvagtige liv
lukke døren op
gå ud af tågen
før du har glemt hvordan.