Jeg tænkte på dig i dag.
Jeg har smilet hele dagen, jeg har smilet ægte.
Jeg har været glad hele dagen, jeg har været oprigtigt glad.
Jeg behøvede hverken at tvinge det frem eller lade som om.
Du har pustet liv i noget jeg troede var dødt - du opbygger et håb i en ødelagt sjæl.
Jeg stråler og mærker sommerfuglene i maven.
Jeg har ikke kontrol over det, men det har jeg egentlig heller ikke lyst til.
Jeg græder lige nu, glædestårer. Dem har jeg aldrig kendt til.
Jeg ryster af lykke, og al kærligheden i mig, dannes til gulddråber, der falder fra mine håbefulde øjne.
Du har genoplivet et hjerte der døde for flere år siden, og skabt det mest fantastiske.
Du har skabt håb.