ham der Robin Hood
var hele skovens gut
når han slog en prut
blev stilheden brudt
han brugte bue og pil
og gjorde det med stil
kvinderne måtte dåne
af prutten fra hans måne
Hood boede i Sharewood
og der blev man skudt
af Robins kønne venner
der skjulte øjne dig sender
alle hans venner var grønne
de levede frit i det skønne
Lille John var blevet stor
og boede i skoven uden mor
Sheriffen var bare til grin
og for øvrigt et dumt svin
men Jomfruen var i nød
og hun var rigtig sød
Robin, han blev varm
og bød hende sin arm
Sharewood fyldtes med larm
og varmen kom fra tarm
broder Tyk stod for giftemålet
overalt i skoven hørtes skålet
nu var der kun det bedste tilbage
han skulle hendes jomfrulighed tage