Varmen skyller ind over min krop som en Tsunami; knuser mit forsvar og min skepsis - efterlader kun et smil jeg forsøger at skjule.
Forventningens glæde opløser mine tanker og overdøver alle stemmer - jeg ser kun dig.
Hjertebanken - den kildende fornemmelse i hænderne - røde kinder - sommerfugle i maven.
Jeg er uerfaren og uforstående.
Overgiver mig til et rus af endorfiner og hormoner - og det føles så fantastisk, at jeg får lyst til at grine! Og det er så overvældende og kraftfuldt, at jeg får lyst til at græde.
Det transporteres rundt i mit blod og det skærer i mit hjerte. Det er den sødeste tortur!
Mit indre er et jordskælv af ord og følelser der vil offentliggøres - men jeg forholder mig kølig og fattet, for jeg husker deres dømmende blikke og deres sammenkrøllede læber - så jeg siger intet. Du er min hemmelighed.
Jeg er en tikkende bombe, og resten af verden er uvidende!
Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg udbryder i en eksplosion af regnbuer, stjerneskud og fyrværkeri...