Englene faldt til jorden, kæmpende i natten der formørkedes
Lyset kan ikke finde vej, men små gnister af håb vil ikke give op
Dæmonernes rasen, flænser himmelen i stykker, brudstykker styrter
Ned på de grædende mennesker der stadig ånder
Deres lunger fyldes af ondskaben der ikke kender begrænsning
Helvede river deres hjerter ud og fodrer dem til ulvene
Der glubske fortærer i søgen på næring og mening i deres forskruede sjæle
Døden lindrer de forpinte og fortabte
Guds nåde og trøst de overlevende forventer, giver op
Strækker hænderne i luften, overlader deres skæbne til dybets tjenere
Der ikke lader uskyldige undslippe
Gnisterne tænder et bål, der med altædende hede, lys stærkere end milliarder af sole
Brænder alt bort, kun sort aske tilbage