Rastløs går jeg rundt i en søvnløs tilstand,
min hjerne er overladt i en umulig balance,
i overhalingsbanen med verden på distance.
Røde roser ridser dybe sår i min blege hud,
så jeg bukker for publikum og græder mit hjerte ud
til tonen af en munter sang, som stille nynner
"der var engang"