Det brænder sådan inden i,
flammerne er sat i gang.
Jeg ved ikke meget, men én ting jeg dog ved:
Man må elske og man må give slip
kæmpe hen mod og for en fremtid
For vi kan til fortiden give vores kraft,
men den kamp er for længst tabt
Så hvis vi nu siger, at du kun kan se frem
Hvis vi nu siger, at fortiden aldrig vil kunne vinde din kamp
Kan du så ikke se det lys som jeg ser?
Min fakkel som jeg hæver over hovedet
Nu en, men snart flere.
For vi er ikke alene, men kun sammen ved vi besked
Når tusinde fakler brænder i evighed
Fortiden former, men jeg kun fremtiden ser
Vi kan ikke brænde det der er sket, men vi kan efterlade det her.