hæver og sænker dit bryst
fregner, der midt i ansigtet hvor huden skinner let
jeg kan godt lide måden man bliver solbrændt på - du skinner på mig.
Hvor er du?
Den rigtige dig kan ikke træffes i øjeblikket. Du svæver over vandene på underjordiske stier.
Men duften af krop er til stede rundt om dig, tyk af liv, og jeg kan røre dit åndedræt og se varmen fra huden.
De fine linjer i øjenkrogen, der bliver til rynker med årene.
Så længe din krop ligger her mens sjælen er på vandring, går du ingen steder.
Bare øjeblikket stivnede og jeg kunne have dig i en glaskiste.
Så kunne jeg vække dig med et kys, når jeg blev træt af at være vågen alene i verden.