Lev med mig
Lad os mødes dér hvor det gamle blev glemt.
I barndomslege som vi længes mod
fordi vi som små gav dem plads
til at fylde i vores hjerter.
Under træer som vi har bundet
vores minder og drømme fast på
som lysende sedler af krøllet papir
med utrolige historier fra den gang,
hvor der var engang.
Mød mig i de små øjeblikke af eventyr
i hverdagens ensrettede bane
når vi holder stille
og ikke laver andet end at leve.
Det er der da vist stadigvæk
hvis man kigger ud over egen næse.
Og stirrer ind i den grå masse af ingenting
som i virkeligheden gemmer på altet.
En hund der gør.
Et lille mirakel i metroen.
Graffiti på en mur som vi passerer.
En stilhed som er lammende, i larmen.
Et blad som svæver i vinden.
Børn som traver skoletrætte hjemad.
Uskyldige fantasier, som er vores egne.
En umiddelbar følelse af sorg.
Intet er der bare. Alt skal leves.
Når bekymring ikke er værd at bekymre sig over,
fordi vi vælger ikke at bekymre os.
Når vi giver livet liv, og gør det levende.
Når intet er større end den erkendelse at
vi lever.
Så lever vi!
Mød mig der.