Hun kigger på mig med sine spørgende øjne.
Jeg kender hende godt, og dog véd jeg ikke,
hvem er hun, som gemmer sig bag masken?
Måske er håbene og drømmene alle løgne.
Mange gange er øjnene store og skræmte.
Det er svært at finde grunden,
hvorfor er hun bange? Grundene er mange.
Sårene pile af forskellige slags, der ramte.
Til andre tider er det tvivlrådige øjne, jeg møder.
Tvivlen nager som en borende orm,
kommer hun mon nogensinde til en afgørelse?
Alt for længe i syv sind betyder alvorlige bøder.
Ofte må jeg se øjne nedslåede og trætte.
Trætte af tusinde spekulationer,
bristede håb og bortjagede illusioner.
Hvornår må man sige alt dette med rette?
Jeg ser også de øjne, der stråler af glæde.
I dag lever håbet, fantasien, humøret og livsmodet
i øjnene med det skælmske blik.
På drømmenes sti hun endnu engang træde.
Ikke sjældent stirrer øjnene med en tavs anklage.
Alt kunne være anderledes - bedre,
jeg anklages for fejhed og ligegyldighed.
For sent at klamre sig til bebrejdelsens flage.
Hver dag møder jeg et par af disse øjne.
Den fremmede kigger på mig fra spejlet,
men spejlet giver ingen forklaringer - ingen svar.
Måske er håbene og drømmene alle løgne.