Far skrev:
Dystre tanker
Intet hjerte der banker
kun afsky tilovers
En krop, der før kunne brænde
så utemmelig at den aldrig kunne fange
er nu kold
Limen er det imellem
som jeg samtaler med så sjældent
flugt er min eneste tanke
Mor skrev:
Uenig med min egen krop
Gummerne i action non stop
Kun dette fylder mig
Svage ord begræder mine læber
Intet jeg gør bestræber
Din opmærksomhed
Limen er det imellem
Som holder ham i fælden
Men finder han mon nøglen?
Datter skrev:
Klemt som en lus
En byrde som et sneglehus
Vægten tynger mig ned
Barndommen bliver udtværet
Alt det smukke smager nu gæret
Splittet mellem to eksistenser
Jeg er limen
Ikke stærk men slimet
Men jeg er nu mig!