i en verden af skygger og illusioner
vandrer jeg rundt.
jeg leder efter noget håndgribeligt,
noget fast.
fortivelsen er overvindende,
mens jeg taber mig selv til mørket.
langsomt synker jeg dybere.
håbet vaskes af mig.
fortabelse skyller ind over mit legeme.
jeg er ikke andet end et tomt legeme.
tomt hult forladt.
ensomheden plager i et hav af bekendtskaber.
aldrig har her været så mørkt.
min søgen er desperat og uopnåelig.
det er et fatamorgana.
et utopi i sindet.
jeg er mere alene end før.
for ensomheden har vundet.