Kaster stjerner op i et kvalmende, evigt univers
To fingre i halsen - bare for at være på tværs
En formløs pøl spreder sig i den smukke intethed
Olie i vand, dråber uden bindeled
Vasker ansigt i pølen, gnubber tynd hud itu
Supernovaer i hans øjne der ikke er eksploderet endnu
Lysende stjerner i hans porer brænder det beskidte bort
Desværre er virkningen overfladisk og varigheden kort
Han går videre i intetheden med hovedet fuld af vand
Mælkevejen driver som syre ned ad den tomme mand
Der er blå ild i hans øjne der skærer sig gennem mørket
Der løber blod fra hans ører der aldrig er størknet
Umærkede stier under følelsesløse fødder
Træer, buske, blomster, næsten uden rødder
Han snubler i ubetrådt græs, falder om, falder ned
Kaster stjerner op igen, og sådan bliver han ved