Jeg taber koppen
den knuses i tusind stykker
jeg ser på stumperne
jeg mindes alle de døde
jeg mindes de der var røde
jeg mindes de der var melankolske
jeg mindes de der kunne synge
jeg mindes de der kunne tale
jeg mindes de der kunne være
jeg mindes de der var grå
jeg mindes de der var som dyr
jeg mindes de der gav gaver
jeg mindes de der stod foran
jeg mindes de der levede
jeg mindes de endnu levende
jeg mindes de skæve og de grimme
jeg vil ikke mindes de pæne og smukke
jeg mindes de der pralede
jeg mindes de oprigtige
jeg mindes de der var syge
jeg mindes de der kunne ryge
jeg mindes de der var misundelsesværdige
jeg står ganske stille
jeg ser på skårene
jeg husker ikke mig selv