En visne gren falder bort
Falder længere ned end man tror
Til den svingene port
Og alt man ved bliver i troen
På det gode og det onde
Krampe stenen ryger tungt
Ryger væk som blæk
Gennem den bugtende bugt
Sejren bliver så blank
Når mørket rammer kommer det lyse
Landminen bliver sprængt
Stærkere end man ved
Hvor himlen blev brændt
Samlede kun den stærke
Alt eller intet lever altid i en
Synge som den lærkelige
Pænere end ildens brøl
Lige så sød som det kærlige
I sindenes støvle
I blodets tykke kiste