Lyset ser du foroven af hullet
du kan bare ikke nå derop
på bunden sidder du som nullet
og forbander din egen krop
Du ved du må og skal derop
og kampen om målet begynder
du tager et skridt men kroppen siger stop
der er endnu for meget det tynger
Forsigtigt bevæger du dig omkring
du leder med lys og lygte
for bare at finde en lille ting
som du ikke behøver at frygte
Langsomt finder du den rigtige vej
du klamrer dig fast som en burre
et spinkelt håb har vist sig for dig
nu er det bare om at tør turde
Vejen du fandt var erkendelsens vej
og mange sten blev smidt over bord
det drejer sig om både om ja og nej
og dette digt er ikke bare tomme ord