På en lunefuld og stille juni dag,
Blev bålet tændt og hængt et flag,
Og fuglene stod så smukt på strå
Der er en barndom der skal bestå,
Thi glæden i vore hjerter er mindefuld
Kom mit barn, svøb dig i fårets uld
Langt inde, inde i livets dybe sind,
Springer ud hvor kærligheden gør blind
Til hvert en eneste tanke følger med
En følelse af at man er noget, bliver ved
Så smukt de store øjne lyser udefra
Da kommer livets største åndedrag.
Før du var et enkelt lille menneskebarn
Var livets spørgsmål viklet ind som et garn
Nu da ungdommen har taget din krop
så har væksten sat sit byggestop
På sin plads med kærlighed og venskab
Da begynder opvækstens egen videnskab